My-Time har deltaget i Rehab Scandinavia 2007, som er nordens største hjælpemiddelmesse. My-Time deltog i særudstillingen, der kræver, at man stiller op med et nyt og banebryderne produkt. 30 produkter indgik i særudstillingen og My-Time kom blandt de 5 nominerede.
”Vi er rigtig stolte af, at et lille firma fra Stevns kan konkurrere med kæmpe store virksomheder, der har mange penge i ryggen. Stevns er kommet på landkortet inden for hjælpemiddel-industrien.” siger Tina Lerche – kvinden bag My-Time.
My-time producerer en serie af patenterede ure, der hjælper med at holde styr på døgnets mange gøremål. Urene henvender sig til alle, der har brug for en håndsrækning, som husketavle eller fordi man har et reelt behov for piktogrammer og mere støtte i hverdagen. Alle kan bruge My-Time: børn, voksne, mennesker med specielle behov, virksomheder, institutioner.
På messen – den 8.-10. maj 2007 - var der stor travlhed ved My-time’s stand.
Firma fra Stevns nomineret ved Rehab Scandinavia 2007
Der findes ikke ret mange tilbud inden for kognitive hjælpemidler, og det forklarer den store interesse for My-Times ure. Der blev blandt andet skabt kontakt til et norsk firma om forhandling af produkterne og flere danske virksomheder og organisationer har vist interesse for at få produceret unikke modeller til lige netop deres medlemmers behov.
”Med et EU-patent og en kæmpe opbakning fra de mange organisationer, kan vi se frem til en spændende sommer med mange udfordringer – og til den næste messe den 4.-5. september i HIT Messe på Hotel Nyborg strand som er Hjælpemiddel instituttets messe. Rigtig mange af de besøgende på messen gav udtryk for at My-Time ramte plet med det nye produkt”, siger en glad Tina Lerche.
Selv om My-Time holder til på Stevns er firmaet allerede landsdækkende, idet fremvisningen og salget af de patenterede ure primært foregår via www.my-time.dk
I efteråret 2007 hørte vi første gang om ”My Time” uret, og for os virkede det som et godt hjælpemiddel til at holde styr på dagligdagen for vores autistiske søn.
Vores dreng har utrolig meget brug for struktur og forudsigelighed i hverdagen for at kunne fungere og tage imod. Samtidig var det sådan, at når vi fortalte ham hvad der skulle ske i løbet af dagen, så kunne vi bruge meget lang tid på at skulle bekræfte og gentage det vi havde fortalt ham – det er
utrolig tidskrævende og trættende. Så hurtigt blev det sådan, at vi først fortalte ham hvad der skulle ske når vi stod og skulle af sted – hvilket så resulterede i at vi hver gang stod med en dreng der blev meget forvirret, trodsig og ulykkelig – fordi han ikke var forberedt, og vores planlægning derfor ikke indgik i hans verden – vi ødelagde simpelthen hans forestilling om hvad vi skulle lave.
Så da vi jo vidste at vores søn er rigtig god til tal, så var vi ikke i tvivl om at han ville tage uret til sig. Han var i forvejen vant til at bruge ”boardmaker” i børnehaven, så vores udfordring var egentlig bare at introducere uret for ham og så bruge de velkendte ”boardmaker-kort” fra børnehaven på uret. Vi var selvfølgelig godt klar over at det ville kræve en ekstra stor indsats fra vores side i indkøringsperioden.
Vi startede op og lagde som sagt alle kræfter i – og det ”gav hurtigt pote”. I løbet af 14 dage var vores søn gået fra at være totalt ukendt med uret, til at være en erfaren bruger af det. For os var det et kæmpe bevis på at vi her havde fundet det helt rigtige værktøj.
Uret er meget hurtigt blevet et uundværligt værktøj i vores hjem, vores søn er blevet meget afhængig af det, og vi har trolig skitseret hele dagen for ham efter
Susanne Dall Jørgensen (Mor til Frederik):
Erfaringer med ”My Time”-uret brugt til vores dreng med autisme
vi om morgenen sammen med ham har gennemgået hvad dagen byder på af aktiviteter for ham.
Ca. 3 mdr. efter vi har taget det i brug, er det blevet sådan at han om morgenen selv kommer og spørger hvad vi skal i dag. Når han har fået det at vide, så går han selv ind og henter mappen med ”boardmaker-kortene” og finder de kort han har brug for, for at kunne følge med i hele dagen, derefter hjælper vi ham med at sætte kortene på de rigtige klokkeslæt på uret.
I starten havde vi naturligvis nogle tanker omkring ”at vi nu kom til at hænge i en klokkestreng”, men de tanker blev hurtigt gjort til skamme – faktisk har vi jo i forvejen skullet nå det vi foretager os på et bestemt klokkeslæt – men med uret er det bare blevet mere synligt.
Fordelen ved at gøre det synligt er jo netop at hele familien nu kan følge med i dagen, også den der har et handicap som gør det svært at forstå vores verden.
Vi har nu fået en dreng som har et mærkbart større overskud i hverdagen, vi har stort set ingen konflikter med ham, hans sprog eskalerer pludseligt, og han er begyndt at fortælle hvad han oplever i hverdagen.
Samtidig er han blevet meget mere rolig – og vi er ikke et sekund i tvivl om, at det er fordi hans dag nu er blevet så meget struktureret at han kan koncentrere sig om at nyde sin fritid – hvor han inden uret var konstant på overarbejde for at finde bare nogenlunde ud af hvordan dagen så ud.
Alt i alt et fantastisk hjælpemiddel som har været med til at hverdagen for hele familien er blevet meget mere harmonisk.
Birgitte Vesterager (Mor til Mia, billedet):
Erfaringer med ”My Time” magnetic uret og kalenderen
Jeg er mor til Mia på 7 år, hun fik diagnosen NLD kompliceret med ADHD, da hun var 4 år og 3 mdr.
Jeg fik kendskab til piktogrammer gennem pædagogerne som havde Mia i en periode på 1 år, fra hun var 5 til 6 år, på en stue for børn med autismespektrumsforstyrrelser.
Jeg fik lyst til at prøve det af herhjemme, jeg fandt dog hurtigt ud af at det billedprogram jeg manglede, var en bekostelig affære.
Jeg brugte meget tid på at lave en ”tavle” af karton samt finde billeder fra div. daglige situationer bl.a. fra nettet, jeg brugte velcro men det blev en urolig og rodet tavle at se på, selvom alle piktogrammer var i sort/hvid samt i samme format, de var ikke ”tegnet” på samme måde.
Lidt træt af at mit projekt og al den tid ville være spildt, var Mia i mellemtiden startet i børnehaveklasse i en centerklasse.
Her fik jeg hjælp til at få piktogrammer fra samme kilde over hele linien, nu så det rigtigt godt og roligt ud – det var jo ligesom meningen med det hele.
Kartonet kom fra tapet til en stålplade, da jeg manglede plads til skoleskema, årstiderne, månederne og lign.
Men nu tog Mia ved mht. at læse, jeg fandt ud af at jeg kunne skrive ord, vise ordet, forklare hvorfor jeg satte ordet på og så behøvede jeg ikke forklare det igen og igen, selvom jeg havde erstattet et velkendt piktogram med et ord.
Det var rigtig godt, jeg tænkte fremad og kunne se for mig, at jeg kunne erstatte alle piktogrammer med ord, for til sidst at skrive beskeder og lister til hende.
Jeg syntes godt nok at det var lig med et stort stykke arbejde, at printe ord, laminere, sætte velcro på, for så at kunne begynde at supplere piktogrammerne med ord.
Så var det jeg fandt ”MY TIME” – GENIALT, det var lige hvad jeg søgte, men som jeg ikke vidste eksisterede.
Jeg fik magnetic uret samt ugeplan/kalenderen i november 2007 og det fungerer bare og så skæmmer det jo ikke ligefrem, at have hængende, vi har fået mange positive reaktioner på uret men kun 1 viser.
Jeg bestilte i første omgang uret med 24 timer, men Mia havde lidt hyr med at kl. 18 var kl. seks osv.
Tina Lerche sendte et 12 timers ur med super service og det FORSTÅR Mia, på hendes måde, hun kan se at den f.eks. er halv 4, snart 4 eller over 4.
Se det var en rigtig historie om ”- et ur med mening”.
Susanne Dall Jørgensen (Mor til Frederik):
Erfaringer med brug af "MY-TIME"-rejseur til vores dreng med autisme
Så for os blev det en super, super tur og vi er ikke et sekund i tvivl om at vi gentager det til næste år, og vi er heller ikke et sekund i tvivl om at rejuret har en stor del af æren for at vores tur var så vellykket.
Faktisk er vi så glade for uret, at vi nu bruger det som et ”ud af huset ur”, forstået på den måde at vi tager det med i hans taske hvis han f.eks. skal overnatte ved farmor og farfar.
Efter at have brugt MY-TIME køleskabsuret i ca. 1/2 år med rigtig stor succes, blev vi så modige at vi ville prøve at tage på en chartertur til Mallorca. Jeg tog en snak med Tina fra MY-TIME, og jeg fortalte lidt om de forberedelser jeg ville gøre for at prøve at gøre turen god for både vores dreng med autisme og ikke mindst hans storebror.
Da var det at ideen til et rejseur opstod. Tina ville prøve at fremstille et ur nøjagtig mage til det vi i forvejen havde hængende hjemme på køleskabet, bare i en mindre format, så det kunne være i en kabinekuffert – og med en ramme til at sætte over så viserne var beskyttet.
Vi fik uret i god tid, så vi kunne introducere det for vores dreng inden rejsen. Han studsede overhovedet ikke over det nye ur – og jeg tror det er fordi det nøjagtig ligner det vi i forvejen bruger til ham.
Vi pakkede det i en kabinekuffert sammen med de boardmaker-kort vi regnede med at skulle bruge på en sådan tur og lidt ekstra for en sikkerheds skyld. Vi skitserede hele rejsen, fra vi steg i bilen hjemme til vi var nede på hotellet, på uret. Vi havde også lavet en lille bog med billeder, der fortalte om hele rejseforløbet. Så gik vi ellers i krig med at forberede ham igen og igen, via den lille ”rejsebog” vi havde lavet til ham. Det var simpelthen godnatlæsning de sidste dage op til ferien. Så da dagen for rejsen kom, og vi viste ham rejseuret for dagens program, så var han fuldt ud klar over hvad der skulle ske.
Rejseuret og vores hjemmelavede bog i kombination med hinanden gjorde, at vi havde en fuldstændig gnidningsfri flyvetur. I selve ferien brugte vi rejseuret ligesom hvis vi havde været hjemme – og det er jo noget kendt – og dermed også beroligende. Så vi oplevede overhovedet ikke at de nye omgivelser havde nogen påvirkning overhovedet, tværtimod nød han alt hvad vi foretog os i fulde drag.
Hjemturen blev igen skitseret på rejseuret – og igen havde vi overhovedet ingen problemer.
